N’City Bluesband fyrede den af på “Kontoret” i Kalundborg



N’City Bluesband

Kalundborg Blues- & Jazz Club præsenterede lørdag d. 12. august N’City Blues Band (Link) i gårdhaven på ”Kontoret”. Det var den sjette koncert i gårdhavesæsonen.

Til trods for en regnfuld lørdag havde rigtig mange (ca. 150) alligevel fundet vej til koncerten, der blev en stor succes. 

Line up:

  • Torben Kaas, guitar & vokal
  • Henrik Vestergaard,  mundharpe & vokal
  • Pedro Fussing, bas & vokal
  • Tobias Leonardo Pedersen, trommer & vokal

 
Som altid når N’City Blues Band har været på plakaten, var der fart på lige fra starten. Publikum var også med lige fra begyndelsen, der blev hygget ved bordene og vippet med fødderne. Store bifald skortede det heller ikke på. Det var heller ikke så sært, da musikernes gode humør og spilleglæde smittede af på det glade publikum fra start til slut.

 
Torben Kaas præsenterede på levende og munter vis de enkelte numre. Mange af numrene er for øvrigt skrevet af Torben Kaas samt af bandet i fællesskab, så kreative mennesker er det i hvertfald

 
En af dem er ”What a Night”, der titlen på deres første CD. Den blev indspillet på en week-end i Henrik Vestergaards forældres dejlige sommerhus ved Kolding.

 
Der kunne der bl.a. lyttes til ”Down In New Orleans”, ”Moving Into Zydeco”, ”Hustelin’ Down in New Orleans”, Stackolina”, ”Iko Iko”, ”Mama Blues”,”Baby Doll” m.fl. Repertoiret vekslede skiftevis mellem blues, zydeco og enkelte jazz-inspirerede numre, som gjorde lykke blandt publikum.

 
Mange af numrene er for øvrigt skrevet af Torben Kaas, hvilket gør det unikt. I de fleste af numrene leverede Torben Kaas en levende vokal, ofte bakket op af kor ved resten af bandet. En koncert med fart på leveret af dedikerede og dygtige musikere, der ofte havde svært ved at stå stille, der igen smittede af på et publikum, der ikke var nærige med store bifald.

Se billedserie

This entry was posted in Fotoblog, Set og sket. Bookmark the permalink.

Comments are closed.