Night Cruise i Kalundborg

mg_7261_r_wLørdag d. 5. maj 2012 var der mulighed for at nyde en masse lækre Amerikanerbiler da “Just Cruising” afholdt Night Cruising-arrangement på parkeringspladsen ved Kvickly i Kalundborg. Det er altså noget helt specielt når en lang stribe amerikanerbiler med stor værdighed flyder ned af gaden.

mg_7314_r_wI dagens anledning havde klubben, af politiet, fået tilladelse til at spærre Elmegade af. Hjemmeværnet var på plads og forsøgte at dirigere trafikken bedst muligt, for som klubben siger “Vi gør det ikke for at irritere folk, men for at give publikum et trygt rum at færdes i”.

Efter tidligere arrangementer har der været mange skriverier om ‘dækafbrænding’ – en aktivitet klubben tager stor afstand fra. Just Cruising er klar over dilemmaet, mange kommer i håbet om at én eller anden starter med at lave en ordentlig “brænder” og flere hopper med på ideen.

mg_7318_r_w Det skete naturligvis, fristes man til at sige, igen i år. Dette blev nu hurtigt stoppet af arrangøren, som ikke ville risikere at politiet dukkede op og lukkede arrangementet.

– Vi måtte desværre bede et par stykker om at forlade byen og ikke komme tilbage, fordi de ikke ville rette sig efter henstillingerne. Det er ærgerligt, at vi skal lege politibetjente på den måde, siger formand for Just Cruising Kalundborg, Morten Jensen.

Det var en rigtig dejlig aften med mulighed for at få nogle fede bilskud i kassen.

Se billederne her.

This entry was posted in Fotoblog, Set og sket and tagged , , , , , . Bookmark the permalink.

Comments are closed.